Skæg for sig og snot for sig

2015 12. maj

Jeg har ikke fået skrevet om Københavns Kommunes nye hjemmesidedesign (kk.dk som ikke er så nyt længere), men bedre set end aldrig:

Kæft hvor er det kedeligt – og ret fedt og befriende for jeg er så træt af fotos fra colorbox eller dyrt betalte fotos af smilende medarbejdere, børn og pensionister.

kbhforside
De gør ikke godt. De hjælper ikke. Og brugeren bliver ikke mindre frustreret over ventelister og manglende pasningsmuligheder i lokalområdet bare vi fordi der er billeder af andre folks glade børn (I institution. Med plads. Og pædagog).

Brugeren skal bare have besøget på den kommunale hjemmeside overstået. Hurtigst muligt. Og hvis ikke billederne hjælper på vej – så er de bare støj, der forhindrer, at målet nåes hurtigt.

At KBH så har valgt at lade praktikanten producere sidens topgrafik er måske at drive det lidt for vidt.

Skal man være så kedelig skal man være det med stil (og de har jo sådan en fin grafik i bunden af siderne).

Kulturformidling og sociale profiler

Bevæger man sig ind på kultursiderne – og videre ud på diverse subsites kommer der flere farver og billeder, mere liv. Og det giver fint mening; her er der “oplevelser” der skal sælges.

kbhbund

På samme vis reklameres der for byens andre platforme i form af bannere der henviser til kommunens sider på Facebook, Instagram og Twitter. Og her er der massere af visuelt materiale og spas.

Pil op til KBH for en indholdsstrategi, der forsøger at holde skæg for sig og snot for sig.

Endnu ingen kommentarer

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS