Don’t be a Darth

2014 2. december
af Rune Mejlvang

“I Bauhaus er dagens tilbud 8 pakker briketter med høj brændværdi, en spritny vinduesvasker med softgrip håndtag – og muligheden for at få målt din lungefunktion”.

darth - fra auh

Sådan indleder Aalborg Universitetshospital et opslag på Facebook – og de fortsætter:

“…vil du ikke risikere at lyde som Darth Vader, når du trækker vejret, så kom og få et gratis lungetjek og bliv klogere på dit helbred.” Det synes jeg er godt gået – og det er jeg vist ikke alene om.

Visuelt og humoristisk

Med 5.000 followers (og mere end 50 anmeldelser med et snit over 4) placerer AUH sig i toppen når det kommer til danske hospitaler på Facebook. Og det er måske ikke så underligt for tonen er ligefrem, humoristik – og alligevel informerende.

Der er stort fokus på billedsiden – både de mere sjove som ovenfor – og mange billeder af medarbejdere og hospitalets brugere (der er både kager og børn – og dermed høj egernfaktor).

I gode (varme) hænder

“I gode hænder hos Allborg Universitetshospital”, står der på siden top-billede – og det understøttes faktisk godt af den tone der er på siden. Kommunikationen er venlig, direkte og vedkommende.

Mange opslag er lige til at like – og hvorfor overhovedet nævne kol hvis man kan referere til Darth Vader i stedet? Og findes der en mere oplagt dag at oplyse om blod end til halloween?

 

screenshot fra auh

Det handler om “blodprøvesvar, hvad infektionstal, blodsukker og saltbalance er for noget” – men det er godt nok godt solgt.

KAN DU LIDE HVAD JEG SKRIVER SÅ SKULLE DU TAGE AT FØLGE MIG – ENTEN PÅHTTP://TWITTER.COM/MEJLVANG ELLERHTTP://WWW.FACEBOOK.COM/MANDENFRAKOMMUNEN

2 reaktioner Læg en kommentar →
  1. december 3, 2014

    Festligt/blodigt indlæg Rune :-)

    Som jeg også har skrevet på din FB-side, så kunne det være sjovt med en samlet oversigt over landets (offentlige) hospitaler og sygehuse på Facebook. Er du mand for det qua din nye stilling i Region Hovedstaden? Måske findes sådan en oversigt allerede – I don’t know.

    En sådan oversigt kunne evt. suppleres med informationer fra services som Likealyzer. Se fx stats for hhv. Aaalborg Universitetshospital, Bornholms Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler:
    http://likealyzer.com/facebook/aalborguh
    http://likealyzer.com/facebook/bornholmshospital
    http://likealyzer.com/facebook/bbhfrh

  2. december 3, 2014

    Hej igen

    Steven John Collins har delt følgende links til diverse FB-lister over danske og udenlandske hospitaler :-)

    https://www.facebook.com/lists/10151896625129728
    https://www.facebook.com/lists/10153251460069045
    https://www.facebook.com/lists/10153249487824045

    /Torben

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS