Med politiet på Instagram – pølser, donuts og kæledyr

2014 8. oktober

For ikke så længe siden eftersøgte jeg gode eksempler på offentlige myndigheders brug af Instagram.

Reykjaviks bypoliti, er en af de profiler jeg har kigget på.

Pølser, kaffe og donuts

Hos Logreglan er der feel-good stemning for alle pengene; helikopterpiloter, der laver sjove ansigter, pølsespisende betjente og billeder af hjælpsomme “strissere”, der skubber biler, snakker med børn, ja, de nusser sågar katte og der er en betjent med papegøje på skulderen!!!! Ingen billeder af pebersprays, pistoler eller andet riot-gear.

reykjavik

Det er corny – og det er gennemført. Med mindre end 300 delte billeder og tæt på 100.00 followers er det dog noget af en succes. Der sættes ansigt på mange ansatte, der dokumenteres hverdagsliv (med donuts!) og også enkelte billeder fra trafikraciaer. Det er guf for trygge borgere og turister!

MyNYPD – når det går galt på de sociale medier

Og det er noget helt andet end da politiet i New York, NYPD, forsøgte sig med kampagnen #myNYPD. Måske du husker det, det gik helt galt! NYPD gik på på de sociale medier med en forespørgsel: vil I ikke nok dele billeder af jeres oplevelser med os. Så deler vi dem måske på vores Facebook-side.

Tanken var at få en masse glade billeder fra byens borgere og brugere, men i stedet væltede det frem med billeder af politivold m.m. fra brugerne – og var lidt af en social medie katastrofe. Sådan kan det også gå når man crowdsourcer…:

nypd
Så hvad er forskellen? Oplagt er det, at NYPD har en noget mere dramatisk hverdag end bypolitiet i Reykjavik – og dermed følger naturligvis, at der i udgangspunktet er langt større modstand når det kommer til NYPD.

Men derudover er der stor forskel i forhold til hvor de to kampagner starter. NYPD-kampagnen efterspørger billeder af oplevelser med politiet – og åbner dermed en ladeport for negative billeder. Politiet i Reykjavik derimod, starter et helt andet sted. De deler selv. Og får dermed tyve tønder land at lege på. Lige nu, er det Logreglan, der sætter spillereglerne – for de kom først, med åbenhed og et smil. De skal nok få tæsk henad vejen, når de træder forkert, men hold op et godt afsæt de har skabt.

Det danske politi

Så vidt jeg kan se, er det danske politi endnu ikke på Instagram, men politiet er på Twitter og Facebook, hvor der relativt ofte deles billeder. Mange politibiler er der – og så deles der i sjældne tilfælde billeder i forbindelse med efterlysninger som det var tilfældet for ikke så længe siden, da en stakkels studerende blev jagtet landet over som mulig terorist. Det var han ikke. Han havde en printer og var bare mørk i huden. Kendt blev han, men det havde han vist ikke ønsket sig.

Men kære kommuner:

I har hundredevis af medarbejdere, der færdes ude i landet – væbnet med tablets og smartphones. Lad dem dog for pokker tage billeder af den service I yder. Og del, del, del! Det tager bare 5 minutter – og det ville være så fedt. Gartner planter planter. Bud bringer mad (vacumpakket naturligvis). Borgerservice servicerer – med et smil.

Det behøver ikke at være svært eller dyrt. I kan gøre det selv, uden bureau.

KAN DU LIDE HVAD JEG SKRIVER SÅ SKULLE DU TAGE AT FØLGE MIG – ENTEN PÅHTTP://TWITTER.COM/MEJLVANG ELLERHTTP://WWW.FACEBOOK.COM/MANDENFRAKOMMUNEN

Endnu ingen kommentarer

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS