Quickguide til LinkedIn for offentlige institutioner

2014 14. september
Er det tid til at komme i gang på LinkedIn så får du her Manden fra kommunens officielle quickguide til offentlige institutioner på LinkedIn:
Sidder du i en stor virksomhed – offentlig eller privat – så har I sikkert allerede en LinkedIn-side – også selvom I ikke selv har oprettet den. Og chancen for, at den allerede har ganske mange followers (læs hvorfor her) er stor, så det er bare om, at komme igang.

Trin 1 – lidt kærlighed

Start med at tilknytte en administrator, giv siden lidt kærlighed i form af en tekst, et hjemmesidelink, logo og et fint topbillede.
Det hele ser allerede meget bedre ud!

Trin 2 – lidt indhold

Sæt ambitionsniveauet. Måske I bare skal starte med at dele jobopslag. Det er nemt. I annoncerer dem allerede på hjemmesiden så nu skal sideadministrator bare dele dem på LinkedIN – for så kan alle andre være med til at dele dem. Med jer som afsender. Måske ikke dem alle til at starte med. Adminstrative og ledelsesstillinger; der er flere administratorer end vej og parkmedarbejdere på LinkedIn

Trin 3 – fortæl

Hiv fat I jeres medarbejdere – måske bare med en nyhed på jeres intranet. Fortæl, at LinkedIn siden har fået kærlighed – og at de hellere end gerne må dele opslag. Skriv til afdelingslederne. De vil have de badste ansøgere – så måske de har lyst til at dele fremadrettet.

Trin 4 – vær glad

Læn dig tilbage i kontorstolen, hver glad. Du har brugt en time og værdien af jeres LinkedIn tilstedeværelse er mangedoblet. Start lønforhandlingen, for det er jo ikke bare virksomhedens visitkort, der er blevet bedre, men også dine chefers :)

Trin 5 – tænk

Du ved du har gjort det godt – og har gjort en forskel, men hvad nu? Tænk. For hvem vil I gerne nå på LinkedIn udover de jobsøgende? Lokale erhvervsdrivende? Samarbejdspartnere og andre offentlige myndigheder.  Tænk færdig og overvej så hvilket indhold de ville sætte pris på – og som I gerne vil have delt og læst.

Trin 6 – drift

Det behøver ikke at være så svært. Udnævn en ansvarlig, der poster og overvåger for eventuelle kommentarer. En halv time om ugen og I er fint kørende. For det handler om at dele det i allerede har på nettet. Jobopslag udgør kernen af jeres opslag – og de kommer alligevel  i en lind strøm. Overvåg egne nyheder og pressemeddelelser og så er der nok i ny og næ en strategi, et projekt eller en særlig indsats der tåler at blive delt.

Trin 7 – ræk ud

Flere followers? Det ville da være skønt. Jo bedre indhold I deler, jo flere får I. Men ellers er det jo let at lave en lille nyhed og smide en følg-os-på-LinkedIn-knap på relevante hjemmesider. I har sikkert et erhversnetværk og en bunke andre, som er interesserede og som I gerne vil kommunikere med. Så kontakt dem. Det er ikke svært, gør ikke ondt og tager ikke mere tid end at skrive en mail.
Og på sigt kan I måske bruger LinkedIn aktivt, række ud og gå i dialog.

7 er et fint tal så jeg stopper her. Mange ved mere om LinkedIn jeg, men følg ovenstående og I er godt i gang.
Kommentarer modtages gerne – især fra jer LinkedIn eksperter derude!

KAN DU LIDE HVAD JEG SKRIVER SÅ SKULLE DU TAGE AT FØLGE MIG – ENTEN PÅ HTTP://TWITTER.COM/MEJLVANG ELLER HTTP://WWW.FACEBOOK.COM/MANDENFRAKOMMUNEN
SÅ BLIVER JEG GLAD OG DU GÅR IKKE GLIP AF NOGET

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS