Kære Avis
Kære @politiken
Kan vi ikke blive enige om, at det der halløj med at etablere betalingsmur på jeres hjemmeside bare er irriterende – og måske en smule gammeldags?
Jeg sletter jo bare jeres cookies eller surfer inkognito hvis der er noget jeg rigtigt gerne vil læse. Og helt ærligt, det er lidt besværligt og iøvrigt er jeg ved at vænne mig til at bruge andre mere venligtsindede medier når jeg læser nyheder – og kigger på reklamer.
Om ikke andet kunne I så ikke skrive på jeres blokeringsbannere, at man enten kan betale eller slette jeres cookies hvis man vil læse videre? Det ville da være god service. Og hånden på hjertet – en stor del af jeres indhold er jo alligevel fra Ritzau og til at læse alle mulige andre steder.
I øjeblikket bruger i størstedelen af jeres blokeringsbannere til at fortælle, at jeg som abonnent kan få rabat på restauranter eller købe billig rødvin (og i øvrigt kan læse artikler). Helt ærligt! Hvis det så var omvendt; køb rødvin og få adgang til pol.dk.
Så kære Politiken: Nu har I leget længe nok. Kan I ikke bare lave en ordentlig og gennemført betalingsmodel – eller stoppe det pjat. Ja, hvis I stopper så vil jeg endda love at klikke på en annonce når besøger jeres side.
Tak (og undskyld)
KAN DU LIDE HVAD JEG SKRIVER SÅ SKULLE DU TAGE AT FØLGE MIG – ENTEN PÅ HTTP://TWITTER.COM/MEJLVANG ELLER HTTP://WWW.FACEBOOK.COM/MANDENFRAKOMMUNEN
SÅ BLIVER JEG GLAD OG DU GÅR IKKE GLIP AF NOGET
Tweet