Tjek dit byråd – de kommunale nøgletal

2011 15. marts
af Rune Mejlvang

Har du nogen sinde overvejet, om der er forskel på hvor mange penge din egen kommune og nabokommunen bruger på eksempelvis børnepasning eller ældrepleje? Hvis ja så fortvivl ikke – de kommunale nøgletal kan (måske) give dig svaret.

Tjek dit byråd

Under overskriften “Tjek dit byråd” opfordrer indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder “borgere, politikere … og andre interesserede” til at gå på jagt i de kommunale nøgletal på www.noegletal.dk.

På siden har du mulighed for at finde og sammenligne tal fra de danske kommuner om alt fra gældsposter til børnepasning.

Og som det hedder i pressemeddelelsen:

“Det er godt for demokratiet, at borgerne kan se, hvordan politikerne bruger borgernes skattekroner. Og de kan se, hvordan politikerne i andre kommuner gør.” (kilde: www.im.dk)

Og det er da både rigtigt og svært at være uenig i.  Kommunale nøgletal kan jo få pulsen i vejret hos enhver, men desværre er noegletal.dk ikke lige sådan at gå til for “borgere og andre interesserede”:


www.noegletal.dk

Se det er hvad jeg kalder et komplekst interface! Løsningen er svær at betjene, og selvom det skulle lykkes at foretage en søgning,  så er resultatvisningerne svære at forstå! Her er det tallene der er i centrum. Der er adgang til hjælpetekster og definitioner, men de kan være svære at finde og forstå.

Men det er bare at kaste sig ud i det – og skulle du have problemer med at betjene systemet så er der hjælp at hente:

www.noegletal.dk

Som borgerrettet værktøj betragtet, mener jeg, at noegletal.dk er for svært og komplekst.  For professionelle og særligt interesserede er det måske indsatsen værd. Der er interessante informationer at hente – og så måske det kunne være en spændende datakilde for andre aktører (men en sytemadgang findes vist ikke).

Månedens kommunale nøgletal

I et forsøg på at skabe bedre formidling har ministeriet lanceret ‘Månedens kommunale nøgletal’. “Månedens kommunale nøgletal er tænkt som en lille appetitvækker til et aktuelt kommunalt nøgletal”, hedder det på siden.

Nørdet ja, men kunne sagtens være spændende og relevant. Men det er det nu ikke rigtigt; der mangler fortolkning, forklaring og formidling.
Det er møgkedeligt og det er en skam! Tallene gemmer givetvis interessante historier, men de bliver ikke fortalt.

4 reaktioner Læg en kommentar →
  1. Bror Skrede permalink
    marts 15, 2011

    De norske KOSTRA-tallene kan også være vanskelig å forstå: http://www.ssb.no/vis/emner/00/00/20/kostra/art-2011-03-15-01.html

  2. marts 16, 2011

    Fortolkning, forklaring og formidling kan du finde alle mulige andre steder.

    Det er alt andet lige et kæmpe fremskridt at lægge data ud samlet og gratis i maskinlæsbart format. At interfacet ikke er for almindelige menesker, er højst et sekundært problem. Mon ikke mange er klar til at lave et interface, der kan vise netop det de gerne vil have frem i tallene? Nu har vi alle mulighed for at visualisere og anvende tallene, som vi hver især synes bedst.

    Og et spørgsmål: Hvordan ser dit “drømmeinterface” til de kommunale nøgletal ud?

  3. Rune Mejlvang permalink*
    marts 16, 2011

    Hej Niels Erik
    Konkret forholder jeg mig til en minister, der melder ud, at her har vi en løsning som borgerne bør kigge på. Til det synes jeg svaret er et klart nej – dette er ikke er ikke et værktøj for den almindelige borger.

    Og nu er det jo ikke alle data som folk står i kø for at formidle, fortolke og fortælle – og under alle omstændigheder så synes jeg, at det er en opgave som det offentlige også bør være med til at løfte – ligesom det offentlige bør give adgang til rådata (hvilket jeg er stor tilhænger af – det var bare ikke mit ærinde i denne post).

    Og nej, jeg har ikke et klart billede af hvordan løsningen ellers burde opbygges, men mere basis brugervenlighed, mere visuelle datapræsentationer og indgange med en mere klar borgerrelevans kunne være steder at tage fat. Grundlæggende vil jeg bare have hjælp til at gøre data brugbare for mig som borger – og det tror jeg kræver et mere venligtsindet og formidlende interface.
    /Rune

  4. marts 17, 2011

    OK, jeg er enig i at det ikke er et interface for målrettet borgeren. Men hvad jeg mener er at ministeriet, styrelser, kommuner, Danmarks Statitisk mv allerede gør en del ift fortolkning, forklaring og formidling af nøgletal i pjecer, publikationer og pressemeddelelser.

    Med http://www.noegletal.dk kan den særligt interesserede borger finde grundtallene, studerende og journalister vil kunne slå tal op og sammenligne over tid og sted. Måske er vi endda så heldige at en data-journalist eller en web-programmør vil lave et interface, de synes er mere brugervenligt og fremhæver de tal, som de synes er vigtigst. Set i det perspektiv er initiativet et meget positivt skridt hen imod øget gennemsigtighed og det er da også værd at tage med ;)

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS