om kommunchef.com – del 2

2011 11. februar
af Rune Mejlvang

Forleden skrev jeg begejstret om den bloggende svenske kommunaldirektør, Mattias Jansson. På bloggen kommunchef.com offentliggjorde han nemlig en række kritiske spørgsmål fra den lokale avis.

Spørgsmålene gik på hans brug af sociale medier, og på det rimelige i at bruge borgernes penge på den slags. I stedet for at gå i officielt sagsbehandlingsmode og dermed agere i vanlig kommunal stil,  valgte Jansson at poste spørgsmålene på bloggen – og at efterspørge hjælp til besvarelsen fra læserne. Interessant!

“Det ett sätt att arbeta”

Min interesse er ikke blevet mindre af, at sagen hurtigt har udviklet sig til en mere principiel diskussion af demokrati, åbenhed, journalistik og nye medier. Så hermed en lille opdatering (start eventuelt med del 1 her):

For der er nu mere end 100 kommentarer på det oprindelige blog-indlæg. Der en del Twitter-aktivitet om sagen, der bloggges om sagen, og så har Jansson postet sit svar til lokalavisen på kommunchef.com.

I svaret hedder det bl.a.:

“Vad trevligt att ni engagerar er i de sociala medierna. Det var stora frågor du ställer, jag försöker svara uttömmande nedan. Det är svårt att få med alla aspekter och i mångt och mycket så blir det ett sätt att arbeta, som integreras i min dagliga gärning. Ett exempel på det är när jag fick frågorna av dig igår och jag bad om hjälp (red.: på bloggen og på twitter)”
http://kommunchef.com/2011/02/svar-pa-fragor-fran-katrineholms-kuriren-%E2%80%93-granskning-av-sociala-medier/.

I al fortrolighed – om værdien af åbenhed og sociale medier

Skulle der sidde en kommunaldirektør eller to derude et sted, som overvejer værdien af åbenhed og brug af sociale medier, så anbefaler jeg et kig på hele svaret. Måske der er et råd at hente – sådan kommunaldirektør til kommunaldirektør i al fortrolighed (I andre må også gerne tage et kig, men sig det ikke til nogen).

Her kunne sagen måske have været afsluttet, men nej. For blandt bloggens læsere er der mange, der er blevet fortørnede over lokalavisens tilsyneladende negative holdning til det offentliges brug af sociale medier.

Demokrati, åbenhed og journalistik

Én læser, Joakim Jardenberg (der ikke er en hvem som helst i det svenske digitale landskab), har søgt aktindsigt, og har fået adgang til næste afsnit i sagen: lokalavisens reaktion på Janssons handlinger og svar.
Og det er ikke mindre interessant for lokalavisens journalister er sprunget til tasterne. De mener, Jansson forsøger at lægge røgslør ud og at forhindre dem i at bedrive journalistik. Derfor har de sendt endnu en omgang spørgsmål.

Her hedder det bl.a.:

“Varför valde du att ta hjälp att av bloggläsarna för att besvara frågorna?

Borde inte en kommunchef kunna besvara dessa frågor utan hjälp av andra?

Du publicerar samma material som begärts ut för att genomföra en granskning och skriver egna kommentarer innan journalisten ens fått tillgång till det fullständiga materialet. Är förfarandet ett försök att komma undan en kritisk granskning?

Ditt förfarande kan uppfattas som en sorts härskarteknik. Är det frågan om det?

Att föregripa en journalistisk granskning, är det schyssta spelregler anser du?”
http://jardenberg.se/b/journalistik-i-demokratins-och-oppenhetens-namn/

I blogposten “Journalistik i demokratins och öppenhetens namn…” hvor ovenstående er hentet fra, er Jardenberg stærkt kritisk overfor lokalavisens ageren: “Jag är helt stum av häpnad. Chockad. Har ni någonsin sett något liknande?”. For hvad ligner det, at  det er pressen og ikke de offentlige myndigheder, der kræver lukkethed?

Sofia Mirjamsdotter skriver på bloggen Samebutdifferent.se i samme toneleje:

“Jag blir häpen, chockad, men allra mest beklämd, och lite ledsen. Att påstå att Mattias Jansson på något sätt försöker förhindra en journalistisk granskning genom att själv publicera de offentliga uppgifter som journalisten frågat efter är absurt, obegripligt. När handlandet i själva verket ökar kommuninvånarnas möjligheter att läsa kommande artiklar med kritiska ögon, jämföra med Mattias Janssons egna uppgifter (…)”
http://samesamebutdifferent.se/2011/02/10/offentlighetsprincipen-journalistrollen-och-harskartekniker/

Demokrati og åbenhed eller spin og herskerteknik?

Der findes flere blogposts – og det er da også svært interessant! Journalister der føler sig forurettede og pressede af tilsyneladende åbenhed omkring en sag de er ved at undersøge, virker ikke rigtigt. Naturligvis burde de favne og prise en sådan åbenhed; det er vel til alles bedste eller hvad?

Min umiddelbare reaktion er jo, at jeg synes det er fantastisk hvad Jansson gør. Journalisterne derimod fremstår aldeles latterlige. Men alligevel bliver jeg i tvivl. For hvad sker der hvis myndigheder og magthavere bliver for dygtige til at bruge sociale medier? Hvis de får for mange online venner og ikke bare er i stand til at bruge, men også misbruge sociale medier?

Alt andet lige er det jo fantastisk spin Jansson bedriver. “Är förfarandet ett försök att komma undan en kritisk granskning?”, spørger journalisterne. Jeg tror det ikke, men med åbenheden fratager Jansson journalisterne deres priviligerede rolle som dem der ved først og bedst. De alene har ikke retten til at undersøge og vurdere. Måske det bare er journalistikkens (og politikernes) nye grundvilkår – og nogen gange arbejder åbenheden med dem, andre gange imod.

3 reaktioner Læg en kommentar →
  1. februar 11, 2011

    Hej Rune

    Tak for et nyt kapitel i den spændende føljeton fra hinsidan. Det er jo bestemt ikke blevet mindre interessant siden sidst, og jeg synes du har nogle ret gode refleksioner. Som jeg også har skrevet til dig på Twitter, så synes jeg det kunne være spændende at få debatten her i Danmark også. Det er i hvert fald interesant det du bringer på banen med demokratiets (nye) rolle i forholdet mellem journalister og politikere ift. brugen af sociale medier. Jeg har det ligesom dig at jeg umiddelbart er mest til at bifalde den svenske kommunalchef og ryste på hovedet af journalisterne, men som du også kommer ind på, så er det nok ikke så sort/hvidt, hvis man tænker nærmere over det. Jeg er spændt på at se hvad debatten udvikler sig til.

    Keep up the good work :-)

Trackbacks og pingbacks

  1. Tweets that mention om kommunchef.com – del 2 | Manden fra kommunen -- Topsy.com
  2. Manden fra kommunen om kommunchef.com | Manden fra kommunen

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS