Hvornår kigger det offentlige med?

2010 25. november
af Rune Mejlvang

Det er morsomt når folk bliver afsløret som bedragere, fordi de på Facebook har delt billeder af dem selv, der spiller tennis ved poolen på Mallorca under en langtidssygemelding pga piskesmæld. Og fair nok – det er så dumt, at det synes både morsomt og fortjent.
Men spørgsmålet er om borgerne opfatter Facebook og andre sociale platforme som private samtaler eller “offentlige”.

Digitalt dyneløfteri

For er borgerne overhovedet klar over, at det offentlige måske kigger med. Og er det i orden, at det offentlige kigger med, eller svarer det til at spionere eller lytte ved døren? Facebooks privatlivsindstillinger hører ikke til de letteste i verden, og mange har meget åbne profiler – eller kender slet ikke deres indstillinger. Heldigt for det offentlige eller?

For det offentlige vil rigtigt gerne kigge med. Senest har Skat været i medierne med en historie om hvordan de bruger falske FB-profiler til at kigge nærmere på mistænkte borgere. Skat er nu blevet opmærksomme på, at denne praksis strider imod den aftale de har indgået med Facebook (man må ikke oprette falske profiler), så de ændrer praksis, men vil fortsætte jagten på Facebook.

Online overvågning af sociale medier

I jagten på sociale bedragere vil kommunerne også gerne være med på Facebook – og de kigger dig muligvis allerede over skulderen, både on-line og i den virkelig verden. I den virkelige verden handler det eksempelvis om overvågning af private hjem. En praksis som flere kommuner ønsker lovhjemmel til at kunne gøre mere systematisk end de må i dag. I dag må kommunerne kun overvåge “sporadisk”, men da de har værktøjer, der via registersammenkøring gør det let at finde potentielle bedragere, er det jo fristende at lave et udtræk over disse og så påbegynde en mere systematisk efterforskning.

Jeg er ikke jurist og kan ikke finde regler der regulerer det offentliges overvågning på nettet. Måske det er som med overvågning i det fysiske rum, altså at det er tilladt at overvåge sporadisk men ikke systematisk?
Grundlæggende er det et problem, at det er svært at finde klare svar på, hvad det offentlige må og ikke må på nettet og de sociale medier. Som borger er det meget svært at finde regler, råd og vejledning om internetadfærd fra det offentlige. Datatilsynet er ikke en særlig folkelig myndighed! Men hvem er det så der skal hjælpe borgerne?

Alt hvad du siger kan blive brugt imod dig

Pressenævnet var i foråret ude med en pressemeddelelse hvori de slog fast, at åbne Facebook profiler var at opfatte som offentlige, og derfor kunne bruges journalistisk uden tilladelse fra de involverede. Er det mon samme optik der lægges til grund for det offentliges kiggen med på Facebook?

Lidt skarpt formuleret kunne man sige, at Facebook selv giver borgerne bedre privatlivsbeskyttelse end det offentlige gør. Hos Facebook er det netop sådan, at virksomheder og myndigheder kun må registrere sig som Sider, ikke personer, og dermed afskæres de fra at følge med i borgernes nyhedsopdateringer. Her er der altså en skarp adskillelse af offentligt og privat (havde ikke troet at jeg ville komme til at skrive pænt om Facebook i denne sammenhæng!).

Læser biblioteket med på din profil?

Desværre kan jeg på få minutter finde en række kommunale biblioteker der har oprettet sig som privatpersoner på Facebook (jeg har vedhæftet en ufuldstændig biblioteksliste). Dermed overtræder de Facebooks regelsæt – og de får adgang til at kigge med, hvor det ikke var meningen at de skulle kigge med. For bibliotekerne får dermed lov til at kigge med i statusopdateringerne, billederne m.m. fra flere tusinde borgere. Det skal de ikke og jeg tvivler på at alle borgere ved, at det er det de har givet bibliotekerne lov til!

5 reaktioner Læg en kommentar →
  1. november 25, 2010

    Jeg mener det er helt i orden at det offentlige kigger med på Facebook sider, twitterprofiler o.l. som folk bruger til deres kommunikation og opdatering af deres laden og gøren til omverdenen. Grundtanken må være at hvis man ikke har noget at skjule er der heller ikke noget at komme efter. Respektivt kan man som lovlydig borger, udover fart- og parkeringsbøde niveauet, jo godt mugge lidt over folk som begår socialt bedrageri for ‘mine’ penge.

    Nettet er offentligt og det sociale net er i særdeleshed offentligt hvis man har valgt at anvende en åben profil på FB eller er på Twitter.

    Skellet mellem private og virksomheds/ kommune FB sider er relevant, da vi her taler om automatiserede feeds af information eller om man skal hente information aktivt på brugerens væg, hvor og når man finder det relevant.

    Og debatten om emnet er ligeså vigtigt, da det utvivlsomt vil føre til en større bevidsthed hos brugerne om nettets muligheder og faldgrupper.

    / Morten Bove

  2. Rune Mejlvang permalink*
    november 27, 2010

    Hej Morten
    Tak for kommentar (og undskyld det langsomme svar).
    Det er et område hvor jeg selv er i tvivl om præcis hvad jeg mener. Grundlæggende er det meget vigtigt, at jeg som borger kan ytre mig frit uden at frygte tilfældig overvågning. Jeg opfatter det som krænkende hvis en offentlig myndighed efterforsker mit privatliv eksempelvis på baggrund af en anonym anmeldelse (som jeg jo har skrevet en del om her på bloggen).
    Og derudover er det vigtigt for mig, at den type efterforskning – om den så sker i det fysiske rum eller online – kun sker i helt særlige tilfælde; når man har en konkret mistanke, der skal underbygges eller afkræftes. Og at det ikke er alle offentlige myndigheder, der bedriver politi-lignende efterforskning.

    Endelig synes jeg jo der er et gigantisk hul i det offentliges oplysningsarbejde når det gælder privates brug af nettet. Der er simpelthen ikke megen hjælp at hente. Der er behov for en langt mere offensiv og borgerrettet indsats. Det norske datatilsyn driver eksempelvis hjemmesiden http://www.slettmeg.no.
    /Rune

  3. Hanne Beier permalink
    marts 22, 2011

    Er ledere i dansk politik og forvaltning i dag unge, dumme og uvidende?
    Har alle glemt Ministeriet for statssikkerhed i Berlin?
    http://da.wikipedia.org/wiki/Stasi

    Der er sket et dybt alvorligt grænseskred i den danske forvaltning.
    At det nu er okay at diskutere stikkeri og dyneløfteri som noget legitimt er en bekymrende udvikling. Om det foregår på borgerens FB-side eller via spioner på borgerens bopæl – gør ingen forskel.

    Det er farlig business kommunerne er ude i.
    Er der mon nogen der har tænkt konsekvensen til ende?

  4. Rune Mejlvang permalink*
    marts 23, 2011

    Hej Hanne
    Ja, bliver jo indimellem i tvivl om hvad det er for fremtidsvisioner, der driver det offentlige DK.
    For det bliver sgu nok aligevel ikke stikkeri og dyneløfteri, der redder dansk økonomi når det kommer til stykket ;-)
    /Rune

  5. Hanne Beier permalink
    marts 29, 2011

    Hej Rune
    I sidste ende handler det måske ikke så meget om de penge kommunerne kan hente hjem ved dyneløfteri. Men, hvad den dybere konsekvens er…
    Man kan ofte blive i tvivl om, hvorvidt politikerne og forvaltningerne helt glemmer at gennemtænke deres ærinder til bunds…

    Rapporter har gennem de sidste ti år konkluderet at den skandinaviske styrke ligger i en høj grad af grundlæggende medmenneskelig tillid. Den tillid er både luftig, blød og svær at systematisere i regneark. Den har sin grund i en skandinavisk kulturhistorie, som ikke findes andre steder på jorden og er helt unik og ubetalelig.

    Hvis man antager at rapporterne taler sandt. Så kunne man konkludere, at forvaltninger, politikere osv i øjeblikket undergraver grundlaget for det dyrebareste vi som danskere har og som tidligere gav et ekstremt smidigt system…

    Når far og mor begynder at udvise mistro og tilmed opfordrer børnene til at være mistroiske… Hvad er konsekvensen af det???

    Rune, jeg er i øvrigt meget imponeret over din blok! Fantastisk sjældent engagement!!!
    :-)

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS