Så er der tegnefilm

2010 19. november
af Rune Mejlvang

Hvordan pokker forklarer man komplekse ting som fildelingstjenester, cloud computing, forskelle i folks individuelle tidsopfattelse – eller måske teknikken i et dansk kommunalvalg?

Små korte videoanimationer ligner et godt bud.

Amerikanske Common Craft har igennem et par år haft succes med at producere korte animerede videoer der forklarer bl.a. komplekse teknologier. På små 3 minutter tegnes og fortælles det hvad internettet egentlig er for en størrelse. Det ville jeg nødig gøre på skrift:

http://www.youtube.com/watch?v=wZoMbBzqxyc

Se mere på:http://commoncraft.com

Under den noget pompøse overskrift 21st Century Enlightenment laver engelske Royal Society for The Encouragement of Arts, Manufactures and Commerce – eller mere mundret RSA – formidling af forskning og samfundstendenser. Det gør de blandt andet gennem afholdelse af en række forelæsninger, der efterfølgende gøres tilgængelige i fuld længde på deres hjemmeside. Men langt mere interessant producerer de også kortere animerede versioner af forelæsningerne. På 10 minutter kan jeg få indblik i så forskellige ting som kapitalismens krise, motivation og tidsopfattelser:

Se mere på: http://comment.rsablogs.org.uk/videos/

Folkeoplysning og forskningsformidling

Det er nørdet, men fedt og måske et værktøj som en række offentlige institutioner med fordel kunne kigge på. For hvor er det lige jeg får en hurtig introduktion til det kommunale selvstyre, til lovgivningsprocessen, den nyeste forskning på Københavns Universitet. Eller bare en letforståelig forklaring på hvordan NemID egentlig virker?

Endnu ingen kommentarer

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS