Mere digital borgerinddragelse tak

2010 16. september

I mit sidste indlæg skrev jeg om KL’s digitaliseringsoplæg og efterlyste mere “digital tvang” – altså en mere eksplicit holdning til hvordan og hvornår analoge kanaler lukkes ned til fordel for digitale kanaler.

Ole Bech, digitaliseringchef i Roskilde kommune, skriver i en blog post på version2 (14.09.2010) om strategioplægget under overskriften “Kommunen som effektiv servicefabrik”. I posten efterlyser Bech omtale og inddragelse af sociale platforme og demokrativærktøjer I KL’s oplæg; og han har ret – det findes ikke og det er en skam for netop kombinationen af hardliner digitalisering og borgerinddragelse kunne være spændende og udviklende.

Medborgerskab, effektiviseringsformularer og anonyme anmeldelser

Den digitale borgerinddragelse har ellers trange kår i kommunerne. Manden fra kommunen har tidligere harceleret mod “effektiviseringsformularer” og har slet ikke orket at skrive om sommerens trend – stikkerformularerne hvor borgere anonymt kan skrive anmeldelser af naboer, fjender og bekendte om formodet og/eller fiktivt socialt bedrageri.

De brede demokratiske platforme eksisterer stort set ikke. Og det kommunale digitale univers er stadig præget af en “en til mange” tilgang til kommunikation. Kommunen informerer borgerne – og i de sjældne tilfælde hvor borgeren inviteres indenfor sker det i lukkede fora hvor borgeren alene skriver til kommunen – ikke til medborgerne.

Jeg er enig med Bech når han skriver, at kommunerne ikke bare er “serviceproducerende fabrikker”, men at de også skal “være medskabende i forhold til samfundet og dermed medinddragende i forhold til borgerne”. Men det gælder ikke alene for det politiske område, men i høj grad også for servicefunktionerne. Kommunerne bør i langt højere grad kigge på nye teknologier, der kan inddrage borgerne i kommunernes udvikling og opgaveløsning.

For opgaven, at få borgerne til at tage de digitale løsninger til sig, har ikke været løftet godt nok. For en række af de eksisterende løsninger synes det oplagt, at løsningen er at gøre den digitale kanal til den eneste mulige kanal. Men der er også behov for nytænkning.
Det kunne være større grad af digital medbetjening (f.eks online støttefunktioner) eller det kunne være borgerbetjening i åbne fora i stil med Get Satisfaction hvor borgere og myndigheder sammen besvarer henvendelser. Det kunne både skabe effektiv service og udvikling og nytænkning af borgerservice. Som borger vil jeg ikke bare inddrages i kommunernes politiske liv, men også i det praktiske.

Borgerangst og borgerlyst

Så hvorfor sker det ikke? KL’s oplæg er et finanskrisedokument og set i den optik er det ikke så mærkeligt, at mere innovative og usikre tiltag er skrevet ud. Projekter uden en klar og entydigt positiv business case har p.t. svære kår.
Men derudover synes der også at være stor berøringsangst og til tider direkte modvilje mod al denne borgerinddragelse i kommunerne. Når jeg taler med kollegaer på web-området i kommunerne er historien ofte den samme: man har koncepter klar, man har måske endda forsøgt at få lov at implementere dem, men det sker stort set aldrig. Organisationen tør ikke, borgerangsten står i vejen – for hvad gør vi nu hvis borgerne gør, siger, skriver/ikke-skriver…

Naturligvis skal man tage bekymringerne alvorligt. Organisationerne skal klædes på til at håndtere borgernes input; både de positive og de negative. Men når det er sagt, så er det grundlæggende svært at se, at der er evne og vilje til dialog og inddragelse. Eksempelvis burde en bevægelse som Borgerlyst blive modtaget med kyshånd af de offentlige myndigheder:

Borgerlysts ambition er at udvikle demokratiet gennem eksperimenter, der afprøver og udforsker nye samværsformer, der vækker tanker og borgerlyst, og som foranlediger større handlekraft i hverdagen.
Kilde: http://borgerlyst.dk/hvorfor-2/

Borgerlyst! Handlekraft! Dette kunne vel også fungere som manifest for en kommune?

2 reaktioner Læg en kommentar →
  1. Tine Korsholm permalink
    september 17, 2010

    Tak for et rigtig godt og perspektiverende indlæg.

    “Man har koncepter klar” men får ikke lov at bruge dem. Hvad skal der til? Hvad er barriererne?

    Venlig hilsen Tine

  2. Rune Mejlvang permalink*
    september 19, 2010

    Hej Tine
    Et godt spørgsmål som jeg nok ikke har et klart svar på.
    En del er at fortsætte med at sætte småprojekter i søen; at vise, at det virker og er ufarligt. En del handler nok om at finde på bedre koncepter og på at synliggøre værdien.
    En del handler om politisk viden og vilje; KL eller de lokalt valgte kunne jo sagtens sætte fart på dette område.
    En del handler om uddannelse internt og her håber jeg på, at projekter som de digitale ambassadører kan hjælpe.
    Og så tror jeg det er vigtigt, at der kommer flere leverandører på banen med “færdige løsninger”

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS