Hvem beslutter hvad?

2010 20. april

På de kommunale hjemmesider fylder dagsordener, referater og præsentationer af de politisk udvalg og deres medlemmer meget. Og der bliver brugt megen tid og mange ressourcer på at producere dette indhold. Og det er godt,  for det er noget af det vigtigste indhold på de kommunale hjemmesider. Men resultatet står ikke mål med indsatsen. Indholdet om lokalpolitik, kulturliv og byudvikling er, sat på spidsen, det er det der  adskiller kommunernes hjemmesider fra borger.dk; det er her store dele af det borgernære hverdagsliv debateres og defineres – så relevansen er høj.

Hvis man gerne vil den lokale debat, dialog og ideudvikling er en bedre formidling af det lokalpolitiske liv et godt sted at starte.

Borgmestervideo fra Rudersdal
Så hvorfor ikke gøre bedre brug af kommunernes traditionnelle nyhedskanaler til formidling af lokalpolitisk indhold (naturligvis med respekt for, at kommunehjemmesiden ikke er en poltisk platform). I stedet for de traditionelle “borgmesternyheder” på hjemmesiderne kunne man forsøge sig med en reel formidling af , hvad der diskuteres og besluttes i byrådssalene.

Rudersdal Kommune offentliggjorde i hele 2009 korte og simpelt producerede videoindslag med borgmester Erik Fabrin, der i kort form redegjorde for, hvad der skete på møderne. Fantastisk godt tænkt (selv om jeg ikke har kendskab til hvor meget det rent faktisk blev benyttet). På 3 minutter giver der i kondenseret form indblik i, hvad der diskuteres i byrådssalen.


Se video her

Gennemskuelighed og let adgang
Et andet indsatsområde kunne være at skabe større gennemskuelighed omkring den politiske proces. Gør det let for borgeren at se hvem der stemmer hvad, hvem der stiller hvilke forslag og hvem der kommer til møderne (og nej, pdf’ede referater er ikke tilstrækkeligt – jeg vil have lettilgængelige datasæt – og gerne i formater, der gør det muligt for andre at benytte og behandle dem!). 

Uden formidling af den politiske virkelighed på rådhuset er det svært at inddrage og engagere borgerne. Hvis kommunerne vil have borgernes input, så må de gøre noget aktivt for at få dem.

2 reaktioner Læg en kommentar →
  1. april 20, 2010

    Jeg ville gerne bygge noget svarende til folketsting.dk til de danske kommuner. Jeg har endda fået 100k af Helge Sander til at få den nødvendige data ud af kommunerne, men jeg er bange for at jeg ikke er nået så langt endnu.

  2. Rune Mejlvang permalink*
    april 20, 2010

    @friism Ja – det ville jo være herligt. Havde dig faktisk i tankerne da jeg skrev indlægget – for en sådan tjeneste ville jo afgjort være interessant i kommunal sammenhæng . Kan se mange udfordringer forude, men det ville være et stort løft i forhold til at skabe gennemskuelighed og opmærksomhed omkring de politiske processer i kommunerne.

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS