Om offentlige data, racehygiejne og Danmarks bedste skoleguide (?)

2010 23. marts
af Rune Mejlvang

Der har ikke været megen ros til Berlingske efter lanceringen af hvad de selv kalder “Danmarks bedste skoleguide”. Debatten har primært fokuseret på indholdet og i særdeleshed på den del af indholdet, der omhandler antallet af to-sprogede elever på de enkelte skoler.

Måske diskussionen burde være en anden; hvis det offentlige bruger ressourcer på at føre statistik på området hvorfor skal det så ikke gøres let tilgængeligt for borgerne?  Det er trods alt borgerne der har betalt for dataindsamlingen og om man kan lide det eller ej er det information mange forældre finder relevant. Så når Lyngby-Taarbæks viceborgmester Simon Pihl ryger i det røde felt og taler om racehygiejne rammer han helt ved siden af!

Et bedre tilbud?
Set fra en kommunal synsvinkel burde han måske hellere koncentrere sig om hvad det er for et produkt Berlingske har lanceret. For hvad nu hvis Berlingske har ret og deres nye skoleguide rent faktisk er landets bedste?  Et hurtigt kig på en række af de danske kommuners hjemmesider viser, at det sagtens kunne være tilfældet. På mange kommunale hjemmesider er det svært at danne sig et ordentligt overblik over skolerne og deres tilbud. Det er svært at finde basisinformation om de enkelte skoler og diverse rapporter og undersøgelser er ofte gemt godt af vejen.

Berlingske leverer en del af dette. Der gives adgang til informationer som det ellers kan være svært for borgeren at finde og data præsenteres i struktureret og rimeligt tilgængelig form (tjenesten er ikke perfekt; der mangler data og det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne datasæt for flere skoler på en gang). De præsenterede data er sammensat af informationer fra bl.a. stat, kommune, de enkelte skoler samt data indsamlet redaktionelt.

Alt i alt et bedre informationstilbud end hvad kommunerne leverer på området (og ja, der gives også let adgang til at se andelen af tosprogede elever, men ærligt talt – hvorfor skal det holdes hemmeligt?).

Kommunale data i spil
Langt mere interessant er det derfor at kigge på hvordan kommunerne skal forholde sig til denne type tjenester fremover. Skal de sætte pris på dem og linke til dem? Skal de aktivt understøtte udviklingen af tjenester af denne art ved at gøre data lettere tilgængelig for borgere og virksomheder?

Personligt er jeg ikke i tvivl og jeg glæder mig til at se mange flere af denne type tjenester i den kommende tid (men forhåbentlig bliver det ikke kun betalingstjenester som det er tilfældet med Berlingskes tjeneste).

Mængden af offentlige data er så enorm, at det er en umulig opgave for de offentlige institutioner at præsentere dem alle i gennemarbejdet form. Og i øvrigt er der ingen garanti for, at de offentlige myndigheder er de bedste til at præsentere data; økonomiske og politisk hensyn kan let kom til at stå i vejen for den gode digitale borgerservice. Det offentlige bør derfor understøtte og sætte pris på, at andre benytter og bearbejder deres data.  Tim O’Reilly bruger begrebet “government as  a platform” til at beskrive denne tendens hvor det offentlige ikke længere bare leverer hjemmesider, men også leverer data til brug for andre.
Resultatet kunne være bedre services til gavn for både borgere og myndigheder – så kære kommuner (og andre offentlige myndigheder): luk op for jeres data.

Én reaktion Læg en kommentar →
  1. april 7, 2010

    Apps for Democracy i Washington (http://www.appsfordemocracy.org/) er et rigtig godt eksempel på de fantastiske resultater der kan komme ud af at kommuner og bystyrer frigiver data. Data og den medfølgende konkurrence resulterede i 47 iPhone, Facebook og web apps til en anslået værdi af $2,600,000.

    http://www.appsfordemocracy.org/about/

    (Nogle apps er siden ikke blevet opdateret eller brugt aktivt, men stadig tankevækkende).

Læg et svar

Bemærk: Du må bruge grundlæggende XHTML i dine kommentarer. Din mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS