Det er ikke just åbenhed der præger det danske politis hjemmesider. Der er bunker af information, servicedeklarationer og kontaktinformation, men udover døgnrapporter er der ikke meget at hente om politiets daglige virke.
Om man kigger på politiets overordnede hjemmeside eller de enkelte stationer så er billedet det samme: få navne, mennesker og billeder, men meget blåt og meget lidt samtale.
Online politimænd og kvinder
Skal det være sådan? Hvor det i Danmark kan være svært overhovedet at identificere de politibetjente man møder i gadebilledet så er åbenheden helt anderledes hos politiet i Sussex, UK. Siden oktober har 12 ansatte, gadebetjente såvel som kontorpersonale, blogget og tweetet om deres hverdag med politiarbejdet.
Der er billeder og videoindslag og små hverdagsfortællinger fra dagligdagen i politiet. Der fortælles om livet med politihunden, om at fange sexualforbrydere og der deles billeder fra trafikuheld på vejene.
De enkelte blogs kan desværre ikke kommenteres, men de skrivende betjente er også aktive på egne twitter-profiler ligesom der findes en enhedsprofil @sussex_police, hvor man kan følge stationen på et mere overordnet niveau.
Uden filter
Og der lægges ikke fingre imellem, når der f.eks. fortælles om arbejdet med at begrænse børnepornografi. Under overskriften “Send him down”, hedder det i et blog indlæg:
“A good end to a busy week, Ben Capelin, 33 years old from Shoreham was given in total a 14 month prison sentence for 21 charges of possessing and making indecent images of children and one charge for perverting the course of justice. Well OK I said 2 years, he was given credit for his guilty pleas. This case involved over 6000 child abuse images and about 170 of them were the worst possible kind, involving babies, toddlers and girls around 4 years being victims of sadism, sexual torture and sexual penetration by adults. Justice was done today and we must never forget the horrendous sexual abuse being inflicted on these very young children, all for the sexual gratification of Capelin and other like minded paedophiles.” http://www.sussex.police.uk/about-us/sussex-police-people/alison-eaton
Billigere end borgermøder
Sussex Police People’ transparency initiative er lanceret i oktober som et 1-årigt initiativ, der skal skabe større gennemsigtighed i forhold til politiets arbejde. Den ansvarlige for projektet fortæller i et interview, at projektets omkostninger er i omegnen af 6.000 £ – og at der ikke kan laves mange traditionelle borgermøder for det beløb.
“Hjælp os med at lære hvis noget er gået galt”
Der lå sikkert gode intentioner bag da Patientombuddet i september 2011 lancerede en borgervendt løsning til indberetning af utilsigtede hændelser på f.eks hospitaler.
Og en systematiseret indsamling af borgernes oplevelser med og omkring det danske sundhedsvæsen giver da god mening:
“Sundhedsvæsenet kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det samme”, som det hedder i Patientombuddets folder “Hjælp os med at lære hvis noget er gået galt”.
Og det er jo godt. Men jeg vil nu alligevel tage Patientombuddet på ordet og fortælle, at noget er gået galt et eller andet sted i processen.
Og for at ingen skal være i tvivl, utilsigtede hændelser er eksempelvis når du:
-får for stor dosis medicin, fordi der er sket en regnefejl
-falder og brækker armen, fordi der er vådt på gulvet
-får forsinket behandling, fordi blodprøverne er blevet væk.
Så skulle det være på plads.
En utilsigtet hændelse
Materialet der skal markedsføre løsningen er rimeligt. Det er forståeligt og med gode eksempler omend den udbredte brug af ord som “utilsigtede hændelser” og “rapportere” får det til at minde om et brev fra forsikringsselskabet. Hvorfor ikke opfordre borgerne til at “fortælle” om deres “oplevelser” i stedet for?
Og måske det er her det går galt første gang. Både markedsføringsmateriale og selve løsningen bærer tydeligt præg af, at det kun er en ganske bestemt type henvendelser man ønsker at modtage, nemlig rapporter om “utilsigtede hændelser”.
Fra et administrativt synspunkt giver det god mening – det skal ikke bare være en kasse til alskens brok – og det må for guds skyld ikke kunne forveksles med en egentlig klage over behandlingen. For den skal indleveres til anden instans.
Men som borger er det knap så meningsfuldt. Det er ikke uforståeligt eller sort snak, men heller ikke verdens bedste invitation.
Ikke for borgere
Helt galt går det når man klikker på det link, som findes i alt markedsføringsmateriale, linket til www.dpsd.dk eller mere mundret: Dansk Patient-Sikkerheds-Database. For her fortsætter snakken om de utilsigtede hændelser. På forsiden står der:
“Velkommen til Sundhedsvæsenets rapporteringssystem
I dette system kan du rapportere utilsigtede hændelser.
Ved utilsigtede hændelser forstås på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler.”
www.dpsd.dk
Som ovenstående screenshot viser, er det ikke den mest indbydende side man lander på. Og frem for alt er det ikke en side, der er målrettet borgere, men professionelle. Her er adgang til flyers, plakater og foldere, men selve indberetningslinket er godt gemt af vejen i menuen.
Finder man indgangen “Rapporter hændelse” er der i første omgang inviteret til lidt administrativt selvsving. Når jeg klikker på “Rapporter hændelse” får jeg endnu en side hvor jeg skal vælge blanket for enten pårørende eller patient.
Blanketterne er stort set ens så det kunne let være håndteret mere elegant.
Blanketten er ikke af den værste slags. Der er god hjælp til alle felter, men for en sikkerheds skyld indledes, der endnu engang med 5-10 linjers forklaring på hvad en utilsigtet hændelse nu er for en størrelse.
Kære Dansk Patient-Sikkerheds-Database og Patientombuddet.
Jeg synes , at det er en rigtig god ide med en borgerrettet løsning til indberetning af utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. Jeg er enig i, at man bør forsøge at lære af egne og andres fejl. Og jeg tror det er utilsigtet, at det er blevet lidt for svært at lave en rapportering i jeres system. Men måske man kunne gøre det lidt lettere?
Tak for opmærksomheden.
Så er der lidt inspiration til offentlige myndigheder, der ønsker at sætte gang i digitale dialogprojekter. IT- og telestyrelsen har sammen med KL udarbejdet et magasin med cases, råd og vejledning til myndigheder der ønsker at arbejde med sociale medier – herunder et kort afsnit om nogen af de juridiske overvejelser man som myndighed bør gøre sig før man kaster sig ud i den åbne dialog.
Overblik over offentlige 2.0 initiativer
IT- og Telestyrelsen har også udgivet en rapport om det offentliges brug af sociale teknologier. Rapporten har fået den mundrette titel: “Myndighedernes erfaringer med og planer for web 2.0-kommunikation – resultater af spørgeskemaundersøgelse” og er baseret på en større spørgeskemaundersøgelse blandt ministerier, kommuner og styrelser. Rapporten giver et godt overblik over brugen af web 2.0 blandt offentlige myndigheder – hvor mange er på Facebook, Twitter og Youtube, har blogs, debat-fora eller chat m.m.
Den megen fokus på kanalstrategier og effektivisering gør det svært at arbejde med åbne dialogbaserede webplatforme i de danske kommuner. Et kommenterbart og dialogorienteret borgerservicesite?
“Aldrig i livet, vi gør alt for at lukke kanaler og så skulle vi til at åbne en ny!!!”
Sådan omtrent tror jeg svaret ville lyde en hel del steder hvis man foreslog, at borgerservicedelen af kommunens hjemmesider skulle lægge op til dialog.
Wordpress som kommune cms
Den svenske kommune Staffanstorp har har dog valgt at gå anderledes til værks. Kommunens hjemmeside er opbygget i Wordpress og brugerne har mulighed for at rate og kommentere indholdet. Eller som de selv formulerer det:
“Du besöker just nu den senaste versionen av vår webbplats som är en kommunikationsplattform i ständig utveckling. Vi hoppas att du som besökare vill vara delaktig och hjälpa oss att utveckla en bra och funktionell webbplats.”
http://staffanstorp.se/om-webbplatsen/
Muligheden for at kommentere er jo ikke ny, men hjemmesiden har designmæssigt et umiskendeligt blogpræg og det skaber en grundtone af åbenhed – og dialog.
Her er en kommune, der tager borgernes behov alvorligt – og som gerne vil samtalen. Fordi man tror det virker og kan skabe kontinuerlig udvikling og forbedring, i samarbejde med brugerne.
Dialog og digital borgerservice
En tur rundt på siden viser hurtigt, at mængden af kommentarer ikke er overvældende, men der er på den anden side heller ikke rungende tavshed. Der er de oplagte kommentarer der har holdningsmæssig karakter, men også forslag til forbedringer og spørgsmål til brug af kommunens services. Kommentarfeltet bruges som en art tidsforskudt chat og hjælpe-funktion; der spørges – og gives svar og borgerne fastholdes på den digitale kanal:
Staffanstorp er fremtidens kommune hedder det på hjemmesiden.
Det er noget af en mundfuld, men i forhold til deres digitale tilbud har de fat i noget rigtigt. Hjemmesiden er ikke en statisk platform, der skal holde borgene på afstand, men en platform der skal servicere og tilpasse sig borgernes behov – og skabe dialog:
“En webbplats som förändras utifrån dig som medborgare och dina önskemål. En webbplats där du som medborgare kan föra en dialog med kommunen. En öppen, rättfram och tillgänglig webbplats..”
http://staffanstorp.se/om-webbplatsen/
Egentlig gider jeg ikke at skrive om den stadige strøm af kommunale hjemmesidelanceringer og relanceringer her på bloggen. Der er sjældent sindsoprivende nyt, men jeg har alligevel valgt at tage et kig på forsiden af 3 nylancerede kommunale hjemmesider fra Gentofte, Greve og Fredericia.
Gentofte kommune – branding og baggrundsbilleder
Gentofte.dk ligner ikke umiddelbart standard kommunevare. Forsiden er domineret af en stor banneranimation og gråtonede tekstfelter. Og bag banneranimationen gemmer sig en baggrundsgrafik med en utydelig, men storsmilende kvinde med briller og badehætte (?).
Brand og identitet synes i fokus fremfor overblik og effektivitet. Menuer og søgefelt er placeret som forventet, men kæmper en hård kamp om opmærksomheden. Forsiden indeholder hvad den skal – og lidt til kunne man hævde; der er meget støj og jeg glemmer næsten hvad det er jeg kigger efter.
Fredericia Kommune – Problemknusere og mouse over
Her er oplevelsen meget anderledes. Her er meget hvidt og store genvejsmenuer dominerer forsiden sammen med en æstetisk set ikke helt vellykket billedcollage. Den ene genvejsmenu har fået overskriften Problemknusere og herfra linkes der til forskellige undersider som Rotter, Anmeld bedrageri og Børn i krise. Opstramning tak.
Forvilder man sig med musen over billedcollagen afsløres det iøvrigt, at der er lagt en mouseover-menu på med endnu flere genveje. Længere nede på siden slås forsideredaktøren med kolonner med alt for lidt plads til at lave bare hæderlige overskrifter: “TILSKUD-FODPLEJE”.
Det spiller ikke rigtigt.
Greve Kommune – overblik og magnaprint
I min optik er Greve Kommune nok dem, der er sluppet heldigst fra lanceringen. Det er ikke spændende og nyt, men der er skåret ind til benet og truffet klare valg. En meget blå menubar dominerer sammen med en billed/bannerkarusel og 3 genvejsmenuer. Overskrifterne er STORE, pyntegrafikkerne få. Her er ikke så meget der kommer i vejen, ikke så meget at tage stilling til. For mig fungerer det.
Kommunal egenart?
Jeg er ikke i tvivl om, at der i de 3 kommuner er brugt bunker af ressourcer på at udvikle de nye hjemmesider (de 3 sider er udviklet i samarbejde med 3 af de større aktører på det offentlige marked). Men jeg er måske lidt i tvivl om hvor vidt det er umagen værd. Det er de samme genveje, der er brug for at have på forsiden og de samme historier der er brug for at fortælle; de samme bannerløsninger og genvejsmenuer. Og borgerne i de 3 kommuner besøger vel siderne med ca. de samme behov.
Siderne går til opgaven på lettere forskellig vis og med forskellig grad af succes. Alle indeholder fornuftige, endog gode løsninger – og tydelig inspiration fra andre kommunale sites. Min pointe er ikke, at det er svinedårligt og at der nu skal rulle hoveder. Men set i sammenhæng synes jeg ikke, at de 3 projekter er pengene værd. Der er for mange smuttere og for megen energi er brugt på at genopfinde og style hvad der rettelig burde være standardelementer – og det opvejes ikke af behovet for egenart, branding eller rekruttering.
Jeg savner tværkommunale samarbejder, der sikrer borgerfokus og effektive løsninger i alle kommuner. Nok er kommunerne forskellige, men de er ikke så forskellige.
